JL1.gif (4283 bytes)
fransk - engelsk - IT


Forskelle og modsætninger mellem Nord- og Sydfrankrig
- især for at få Sydfrankrig ind på kortet

Foredrag/causerie af Jes Lundt Hansen,
april 1999 for Alliance française, Roskilde

LINKS: De små billeder (i gif format) med blå ramme er links til de rigtige billeder (i jpeg format). Klik for at se det rigtige billede, og hav lidt tålmodighed under indlæsningen...


Indhold :
La ligne du sandwich - Historien - Catharerne - Revolutionen - Religion og skole
Occitanien - Montpellier - Den occitanske bevidsthed - Larzac - Sarlat
Konklusioner - EU: det nationale og det regionale - Kilder

Indledning

Min baggrund: jeg er fransklærer på VUC i Greve, cand.mag. i fransk og engelsk.
Lektor, datavejleder og PC-kørekort testcenter ansvarlig.
Indehaver af forlaget JL Tekst & Undervisning , som udgiver undervisningsmaterialer til fransk med IT, Grammatik, Øvelser, BasisOrdbog.

Sprogstudier, humanistiske studier i København og 1 år i Paris i 66-67, hvor jeg oplevede Sartre tale mod amerikanernes engagement i Vietnam og de første store demonstrationer i Europa mod Vietnam-krigen. En hel del CRS - politibrutalitet.

Siden en del rejser til især Sydfrankrig, og deltagelse i forskellige kurser. Jeg anser Frankrig for at være mit "deuxième patrie" - men jeg er ikke nationalist!!!

Emnet er indlysende spændende og tværgående i forhold til klassiske emner omkring Frankrig i Danmark. Men også dristigt, og måske kommer jeg til at skuffe lidt mht. at karakterisere det specifikt nordfranske, for det er blevet klart for mig, at det er nemmere at finde stof og materialer om vine, mad, geografi, turisme, historie, campingpladser mm end om det emne, jeg her har valgt.

Men skellet nord-syd eksisterer, der er mange forskelle og visse modsætninger - ligesom mellem københavnere og vestjyder - for slet ikke at tale om molboerne.

Vi skal nemlig ikke ned på det personlige plan og tale om folkekarakteren, for det ender i myter, lad os hellere forsøge at opløse begrebet fransk i nogle delelementer, som vi så kan undersøge nærmere, dvs. historisk.

Sidens top

La ligne du sandwich

Vi kan forestille os en skillelinie mellem nord og syd, og det drejer sig ikke kun om mad, men også levevis, kultur, mentalitet - strækkende sig fra omkring Genève i øst til Bordeaux i vest.

Syd for denne linie kunne man ikke drømme om at putte pålæg på brød, heller ikke smør. Der er tale om ikke blot nogle andre kulinariske traditioner, et andet forhold til brød og vin, de fundamentale næringsmidler, men om en anden kultur, der som enhver kultur har sin rod i sproget, i bevidstheden og i litteraturen.

Kulturen syd for linien - forstået som daglig levevis, omgangsformer, relationer mellem mennesker og menneskers forhold til livet, arbejdet, omverden - er mere afslappet, mindre hurtig, stresset, by-påvirket osv. Nordpå findes mere formalisme og rigorisme.

Nord for sandwich-linien er det oprindelige sprog langue d'oïl (ja = oui ) og syd for er det langue d'oc (ja = oc ).

Dette skel går meget langt tilbage, omend man skal være klar over, at langue d'oc ikke var/er ét sprog, ikke én homogeniseret kultur, men en farverig vifte, som har et fælles grundlag, en fælles ramme.

Sydfrankrig er en del af Middelhavskulturen og har fælles træk med de øvrige lande omkring Middelhavet, hvor romerne også foretrak at bo.

Sidens top

Historien - hvordan er Frankrig blevet Frankrig?

Gallerne, frankerne, romerne kom med Cæsar, sammenbrud, folkevandringer og kristendom.
Charlemagne blev kejser år 800 - regnes for den første, der samlede grevskaber mm., men hvad herskede han over?
Flere invasioner, opbrud, normannerne fra Skandinavien fik Normandiet .
Hugues Capet valgt af en gruppe fyrster til konge i 987: men dette kongerige omfattede kun en del af Nordfrankrig - Le Duché de France - området Ile de France, mellem Seine og Loire.

Vi springer til middelalderens feudale samfund, hvor folk levede som fyrsten tillod .
Troubadurerne - kærlighedsdigte, sang og musik, trivedes i syd og spredte sig sydfra. I nord dyrkedes mere historier, legender, myter - og siden historieskrivning.
En vis velstand, overflod hos de herskende = korstog - først og fremmest mod hedningerne, og hedninger har i Vesteuropa altid været lig med muslimerne, maurerne - det hellige land, Jerusalem.
Men hvor mange ved, at den grusomme kristne trang til at "omvende" alle andre også slog ned i Sydfrankrig?

Catharerne

Nogle fyrster og folk i syd blev albigensere, catharer - bevægelsen kom fra øst og byggede videre på den kristne dualisme, men var nok mest en protest mod den etablerede kirke, de var fredelige og stilfærdige folk.
Paven beordrede et korstog mod de vantro i 1209. Paven og kongen, den senere Louis VIII, indgik en politisk-religiøs alliance.

Altså: korstog mod catharerne, som blev nedkæmpet som vantro, heretikere. Korstoget repræsenterer kristen fundamentalisme!

1209     50-100.000 croisés (mænd, som har aflagt korstogseden) samles i Lyon, Languedoc sover, den første massakre fandt sted i Béziers - 20.000 ofre, katolikker og catharer, alt og alle blev slagtet. Simon de Montfort siges at have råbt: Tuez-les tous ! Dieu reconnaîtra les siens ! (Dræb dem alle, Gud tager sig nok af sine!)

Hele syden er i chok - catharernes bevægelse bliver også en politisk-ideologisk manifestation.

1210     Byen Minerve må overgive sig - 140 brændes på bålet. Her finder man catharernes fredsdue udhugget i en klippeblok.

Cette colombe est le symbole du Saint-Esprit, érigé à Minerve en Hérault, après un bûcher (un feu où l'on punissait les "criminels" cathares, en les brûlant) qui coûtait la vie à 140 personnes.

Raymond VI, comte de Toulouse, har officielt overgivet sig, men gør intet for at bekæmpe catharerne. Kaldes derfor i 1211 til Montpellier og bliver ekskommunikeret (smidt ud af kirken og fordømt), hvorefter Simon de Montfort kan overtage hans grevskab: Giralda de Laurac, hans frue, bliver voldtaget og stenet, 80 riddere bliver hængt og 400 katharer brændes på korstogets største bål.

1213     Stort slag ved Muret, 12 km fra Toulouse, Raymond VI og de øvrige sydfranske hertuger taber, 15.000 omkomne, Simon de Montfort virker uovervindelig.

1214     Marmande hærges.

1215     Koncilium i Montpellier skal bremse Simon de Montfort, som blev for stærk i forhold til både paven og kongen i Paris. Han får derfor - nu også officielt - grevskabet/magten over Toulouse at tage sig af.

1216     Simon de Montfort rider til Paris for at yde sin respekt over for kongen (Philippe Auguste) og præsentere ham for erobringerne.

Krigen synes forbi, men Raymond VII (søn af Raymond VI, comte de Toulouse) starter ny kampagne fra Marseille, og Toulouse gør oprør. Simon de Montfort møder for første gang store vanskeligheder og nederlag, Raymond VII drager i triumf ind i Toulouse, som Simon de Montfort derefter belejrer i lange tider, hvilket koster ham livet. Hans søn overtager og fortsætter, men er svagere.

1222     Catharerne vover sig frem i lyset igen overalt, og de tabte områder/byer/borge generobres.

1224     Kong Louis VIII, glødende katolik, drager personligt på korstog mod syden - for at genindtage "sine" besiddelser - ledsaget af hele det (nord)franske kavalleri.

Flere grusomheder og bål, syden overgiver sig langsomt. Selv byen Carcassonne måtte til sidst overgive sig.

Carcassonne er i dag Europas bedst bevarede middelalderfæstningsby. Den virker uindtagelig og har kun overgivet sig pga. mangel på vand.

Carcassonne havde dengang kun én forsvarsmur, men må have været imponerende alligevel.

1229     Korstoget/korstogene mod catharerne/syden afsluttes med en traktat, Traité de Meaux, som opstiller nogle meget skrappe betingelser: Alle besiddelser overgives til den franske konges overherredømme, alle sydfranske fyrster forpligtes til at bekæmpe catharismen og genetablere kirkens magt og position.

Raymond VII piskes og ydmyges foran Notre Dame i Paris, må aflevere næsten hele sin formue, drage på korstog til det hellige land og lade sin frue fordrive fra Toulouse.

Så er der (næsten) fred i syden... Dominikanerne rykker ind og opretter klostre, og Inkvisitionen er pudsigt nok lige blevet officielt anerkendt ved koncilet i Toulouse, også i 1229.

Albi - la cathédrale Sainte-Cécile, bygget færdig 1282, i mursten! Det ligner en tanke, at dette bygningsværk blev bygget på kun 50 år efter catharernes endelige nederlag.

Så godt som hele Syden er nu indlemmet under den franske krone.

Et af de sidste steder, som indtages som led i udryddelsen af catharerne, er fæstningen Montségur, beliggende på toppen af et uvejsomt bjerg.

Her levede et lille samfund på godt og vel 100 mand under fyrsten Pierre-Roger de Mirepoix. Stedet var et populært mål for pilgrimsrejser, og hertil fandt en del cathariske flygtninge, som kunne finde beskyttelse, også efter Le Traité de Meaux...

Men i 1243 kommer angrebet, og Montségur belejres af en katolsk styrke, som man mener har været på op mod 10.000 mand under ledelse af ærkebiskoppen af Narbonne og fyrsten af Carcassonne.

Til sidst overgiver Mirepoix sig, og redder på den måde sine folks liv. Men de cathariske flygtninge, som ikke vil afsværge deres tro, vandrer den 16. marts 1244 ned fra bjerget, og 207 mennesker stiger - uden at protestere eller at forsøge at flygte - op på det kæmpemæssige bål, der er forberedt til dem, og de bliver brændt.

Her er den mindesten, som siden er blevet rejst på stedet.

(Tekst: Stèle dressée par la Société du Souvenir et des Etudes cathares, Printemps 1960 ).

Sidens top

Renaissancen - religiøse opgør

Luther, Calvin - religionskrigene bryder ud i borgerkrig 1562 - kulmination med Bartolomeus-natten i 1572 - Henri IV konge: Paris vaut bien une messe (først kalvinist, så katolik for at undgå Bartolomeus-natten, så kalvinist igen, og endelig katolik for at kunne regere, også over Paris.

Religionskrigene slutter med L'Edit de Nantes 1598 - liberté de conscience et de culte - for første gang tænkes, formuleres og indføres begrebet religiøs tolerance og religionsfrihed.

Kortet her viser, hvordan Frankrig så ud i 1610.

Sidens top

Revolutionen

Revolutionen udløses af utilfredsheden i det gamle regimes trediestand. Stænderne var: la Noblesse, le Clergé, le Tiers Etat (adel, gejstlighed, trediestand).

Det var væsentligt at afskaffe kirken og dens rigdomme og privilegier, og nogle ønskede i stedet at dyrke l'Etre Suprême . Konventionen adskiller i 1795 kirke og stat, og Napoleon forhandler senere med paven: le Concordat 1801 etablerer religiøs fred (få katolikkerne til at acceptere lydighed overfor republikken - men ikke statsreligion, og samtidig lidt til protestanterne, ret til religiøs udøvelse).

Napoléon Bonaparte indførte centralismen, alt besluttes i Paris (= nord), præfekterne overvåger kirkerne og de gejstlige, incl. biskopperne. Le code civil 1802 indfører blandt meget andet gymnasierne, som styres fra Paris.

Han kommer fra Korsica, bliver fransk og opfører sig og tænker som fransk magthaver/kejser, nationalismen er født - og med den de nationalistiske krige.

Sidens top

Religion og skole

Frankrig har den dag i dag ingen statskirke, religion er en privat sag, som ikke har noget med staten eller andre offentlige myndigheder at gøre. Også præsidenten har religionsfrihed.

Den offentlige skole i Frankrig, indført af Napoléon, er ikke religøs, men skal lære børnene tolerance - liberté, fraternité, égalité , de republikanske idealer og dyder.

Men det hele foregår på fransk, andre sprog/dialekter er forbudt og ringeagtes.

Derfor striden om de muslimske tørklæder for et par år siden - skolen er ikke og må ikke være forum for religiøs propaganda eller missionsvirksomhed.

Mange private skoler er til gengæld religiøse, fordi den katolske kirke altid har kendt betydningen af at opdrage den næste generation, især jesuitterne er kendt for at drive skoler. I dag er der også mange muslimske skoler, idet Islam er den næstmest udbredte religion i Frankrig...

Det 19. århundredes borgerlige nationalisme er frygtelig og går hånd i hånd med imperietænkning, kolonialisme, vi-alene-vide ideologi på alle fronter.

Syden føler sig i høj grad koloniseret, Languedoc udvikler og tjener gode penge på sin monokultur - vinen, som siden har gjort området meget sårbart og fattigt.

Langue d'oc - sproget og kulturen - blev nok ikke i starten efter revolutionen særlig undertrykt, men senere mere og mere, op gennem det 19. århundrede og første del af det 20., voldsomt og systematisk, især gennem skolesystemet, som skulle lære børnene "rigtig" fransk, og som har betragtet langue d'oc som en dialekt, hvilket det ikke er.

Syden har oplevet og anset denne undertrykkelse som et udslag af imperialisme og kolonialisme.

Sidens top

Occitanien - et par steder og begivenheder

Montpellier er en ung by, kun ca. 1000 år gammel, i modsætning til de fleste andre sydfranske byer, som er grundlagt af romerne. Montpellier er en handelsby, som heller ikke i konflikten med kongen om magten over syden gjorde noget stort ud af sig.

Montpellier er hovedstad for regionen Languedoc-Roussillon - kendt for universitet, især det medicinske fakultet, hvor Mitterrand blev behandlet i sine sidste leveår.

Roland Pécoud - journalist og forfatter - står her og taler til en gruppe danske gymnasielærere om le Peyrou , den monumentale plads med statuen af Louis XIV og med det smukke vandtårn - château d'eau , udformet som et korintisk tempel, anlagt og bygget af byens velhavende borgere i 1688.

En sådan stor, åben, nøgen plads med bagende sol er naturligt nok næsten altid mennesketom - dens hensigt er heller ikke menneskelig, den skal være et monument over kongens storhed, Frankrigs (Nordfrankrigs?) gloire et grandeur - og byens befolkning gemmer sig og går tur under platanerne i pladsens udkant, eller de bliver inde i den gamle by.

Louis rider ind mod byen...

Her er et gadehjørne inde i selve Montpelliers gamle centrum, l'Ecusson, som i de senere år er blevet renoveret og retableret. Men EU-midlerne er vist ikke nået til denne lille sidegade endnu...

Mod vest ender den gamle by med at åbne sig ud til Place de la Comédie, som er omkranset af store, flotte, borgerlige huse af samme type og med samme arketektur, som man finder langs Paris' boulevarder, dvs. sidste halvdel af forrige århundrede.

Men er sådanne huse og pladser særlig sydfranske?

I den modsatte ende af pladsen ligger Le théâtre municipal (nuv. bygning 1888) - kaldet L'Opéra : Paris' opera er selvfølgelig forbilledet!

Der er åbenbart ingen særlig sydfransk indflydelse eller kultur?!

Og dog kan man i Montpellier fx opleve et institut (IMEF - Institut Méditerranien d'Etudes Françaises, som underviser i fransk, men som også ansætter og bruger folk, der kan tale og fortælle om occitansk sprog, historie, kultur, musik, folkedans osv.
Besøg evt. www.fle.fr/imef - fle = français langue étrangère - de arrangerer alle former for kurser.

Sidens top

Den occitanske bevidsthed

I slutningen af 19. årh. blusser en regional, occitansk bevidsthed op, og den bæres frem af store forfattere som Frédéric Mistral, som skriver om og lovpriser sit folk, sit sprog, sin kultur og sin historie.

Le mouvement occidental lever og kæmper - uden de helt store sværdslag - for sin sag og for at bevare og håndhæve den kulturelle identitet gennem hele perioden, og især efter 1968 vinder bevægelsen større forståelse og tilslutning, idet den unge generation bliver klar over de magtpolitiske mekanismer, der ligger til grund for en voldsomt stigende arbejdsløshed, for flugten fra land til by, og for nogle meget usikre fremtidsudsigter i EF, som fremelsker stordrift og økonomisk rentabilitet som eneste værdier.

Vi vil leve - volem viure , bliver et slagord.

Vi vil ikke være det sted, hvor hele Europa blot kommer for at få brunet røven, er et andet slagord: Nous ne voulons pas être le bronze-cul de l'Europe !

Der er i 70'erne og siden oprettet occitanske (og andre regionale) læreanstalter og universitetsfakulteter, som holder historien og sproget i live og i hævd.
Og på Internet har man opnået en ny platform... Søg (AltaVista) på occitan = 1500 matches, cathare = 1000 matches. (Se Kilder ).

Sidens top

Larzac

Viure.gif (42279 bytes) Og så kommer i 1972 Larzac-affæren, hvor militæret vil udvide sit træningsområde ved den lille by La Cavalerie - det enestående højsletteområde, hvor man holder får, i høj grad til produktion af den verdensberømte ost Roquefort.

Bønderne, den fåtallige lokale befolkning protesterer med fredelige midler.

Der demonstreres, med mere og mere støtte fra antimilitarister, fra den grønne bevægelse (som var i sin vorden). Staten eksproprierer jorden (en særlov), og kampen fortsætter, fårehyrder kamperer under Eiffeltårnet med deres får. Og de lokale folk vinder 8 år senere en meget principiel sejr ved en domstol, som siger, at loven om ekspropriation var ulovlig.

I dag er der ikke nogen voldsom uro eller ballade, selvom der er lokale protester, når den franske stat vil have sine nye infrastrukturer på plads, fx motorveje og nye anlæg til TGV.

Sarlat - Félibre

Bevægelsen lever, smuk og fredelig, festlig og folkelig. De følgende billeder fra Sarlat-le-Canéda ved Dordogne viser en smule af alsidigheden, som den manifesterede sig i 1996 ved den årlige Félibre .

En "félibre" er en samling eller et festligt møde for digtere - i vore dage udvidet til at gælde digtning, sang, musik, gadeteater, forskellige former for optræden og kunstnerisk præsentation af både den occitanske arv og nyskabelser.

I 1854 samlede Frédéric Mistral digtere og andre occitanske kunstnere til "Félibrige" -  iflg. Le Petit Robert en litterær skole.

Siden er en sådan folkelig samling afholdt hvert år i forskellige byer.

I 1996 i Sarlat-le-Canéda.

Det occitanske kulturelle islæt bruges i dag i høj grad i markedsføringen i forhold til den moderne turisme.

Man kan endda visse steder købe katharisk gryderet, Cassoulet cathare - og det smager sikkert godt, men catharerne var altså vegetarer...

Sidens top

Konklusioner

Jeg har her påvist nogle forskelle og modsætninger og forklaret nogle historiske baggrunde med hensyn til sprog, bevidsthed, religion og kultur.

Disse forskelle før sig gældende indenfor arkitektur, litteratur, malerkunst og vore dages udtryksformer: musik, rap, video, film osv.

Jeg har måske glemt noget:

Det kulinariske: hvidløg og olivenolie, cassoulet, ratatouille etc. - og masser af grønsager.

Fritidsaktiviteterne, afslappetheden.

Der spilles pétanque på næsten ethvert sted, hvor en kugle kan trille. Fordelene ved denne sport/aktivitet er, at alle uanset alder kan være med, og det er en sport, hvor man hygger sig frem for at tænke på penge og sponsorer.

Arkitekturen, sammenlign her tagene i Paris med alle deres små skorstene til aftræk og deres kommunikationsantenner...

... med et tag (herunder) på landet i Sydfrankrig, hvor tagstenene ligger, som de blev lagt for længe siden og går i forbindelse med landskabet.

Der er ikke længere planer om løsrivelse fra Frankrig, der er ikke nogen egentlig nord-syd konflikt, men en del andre, økonomisk-sociale og etniske problemer.

Nationalismen er desværre ikke død, men den er i færd med at skifte form: enten går den et niveau opad og kan integreres i EU/Europa, eller også går den nedad og manifesterer sig i etniske konflikter (Jugoslavien) eller xenofobi (angsten for de fremmede) og racisme.

Le Pen og Le Front National har stor tilslutning i syd, har ligefrem overtaget styret i byen Vitrolles, hvor de udrenser det kommunale bibliotek, udøver censur og forskelsbehandler borgerne. Hvorfor?

Man kunne godt få den mistanke, at denne racistiske og ultra-nationalistiske ideologi bl.a. vinder tilslutning hos folk, som føler sig presset økonomisk og på anden vis, fx som en slags 2. rangs franskmænd, fordi de lever i det fattigere syden, også som en reaktion mod det politiske system med hovedsæde i Paris - i nord.

Sidens top

Det nationale og det regionale - EU

Mht det overnationale ved vi i Danmark godt, at turisme er en god ting - det giver penge. Og vi ved også, at vi skal være skeptiske overfor EU. Vi stemte nej til Maastricht i første omgang, og franskmændene gjorde det næsten også, næsten, - så meget, at de to afstemninger, både hver for sig og tilsammen, skabte alvorlige rystelser i det, som nu hedder EU.

Traktaten har i hvert fald det positive træk, at den taler om et regionernes Europa, om respekt for de forskellige områder og deres egenart, og det kan jo vise sig at være en fordel for såvel Sydfrankrig som for Danmark - bare tænk på Nordjylland eller Lolland. Danmark ligger som bekendt - spørg en nordfransker et sted på en café i Paris - et eller andet sted nord for Holland, og så er vi meget gode til le foot .

Jeg håber så, at det er lykkedes med dette indlæg at få anbragt Languedoc og Occitanien lidt mere præcist på kortet og i bevidstheden, end det svar man får, hvis man går i Netto eller i Bilka og stiller sig ved en vinhylde, der bugner med vin fra Languedoc, og spørger en ekspedient, hvor Languedoc ligger. Så risikerer man nemlig at få det svar, at det ligger vist lige ved siden af Bordeaux, eller at jamen, det er sgu da bare fransk.

Sidens top


Kilder :

Sidens top

Retour

JL index

Franske sider

JL 19-11-01