Jul

 

Julen er en meget gammel højtid. Før kristendommen fejrede man midvinter, og i kristendommen fejrer man, at Jesus/Kristus blev født i Bethlehem.   LYT

 

I Danmark fejrer man jul den 24. december. Juleaften er en familiefest, og man siger ofte, at det er hjerternes eller børnenes fest.    LYT
Man pynter sit hjem til jul, familien samles hen på eftermiddagen, og man pynter juletræet, som står inde i stuen.   LYT
 

De religiøse går i kirke kl. 4 om eftermiddagen, mens de fleste hygger sig og laver julemaden klar. De julegaver, som både børn og voksne har købt eller lavet til hinanden, skal pakkes ind og lægges under juletræet.   LYT

 

Julemiddagen er som regel and, gås eller flæskesteg. Dertil serverer man rødkål, sukkerbrunede kartofler og brun sovs. Man drikker juleøl eller rødvin. Desserten er risalamande med kirsebærsauce.    LYT

 

Familiens mor putter en hel mandel i skålen med risalamande, så ingen ved, hvor den er. Og så øser hun op. Den, som er så heldig at finde den hele mandel i sin risalamande, får en mandelgave.   LYT

 

Efter middagen rydder man op, og så danser man om juletræet. Alle holder hinanden i hånden, så man danner en rundkreds omkring træet, og så går man rundt og synger nogle af de gamle julesalmer (sange).   LYT

 

Endelig er det tid til gaverne. Børnene er utålmodige, og man vælger én til at dele gaver ud, ófte et barn, som læser på gaven, hvem den er til og fra. Det kan tage lang tid at dele gaver ud, men det er det øjeblik, børnene har ventet på hele dagen.   LYT

 

De voksne drikker kaffe samtidig, børnene drikker sodavand eller saftevand, og alle spiser julegodter, rosiner, chokolade, marcipan, småkager og andet.   LYT

 

I England, USA og Europa syd for Danmark fejrer man jul den 25. december, og børnene får gaver om morgenen i en sok.   LYT

 

Traditionen siger, at det er julemanden, som kommer med gaver. Han bor i Grønland, og man kan skrive sine juleønsker til ham.   LYT

 

 
Nogle små børn tror på julemanden. Men ofte er det familiens far eller en onkel, som klæder sig ud og besøger familien som julemand. Han giver gaver til de børn, som har været søde og artige.   LYT
 

Efter juleaften kommer 1. og 2. juledag, hvor de fleste mennesker besøger familien og spiser julefrokost med hinanden.   LYT

(Jes Lundt 5.12.2016)