7.1.2    Pronomenernes ordstilling

  • Bundne personlige pronomener, incl. en/y, står foran sætningens verbum, som i sammensat tid er hjælpeverbet.
  • Dette skema gælder alle verber, bortset fra modalverberne (mådesudsagnsordene) og aller/venir brugt som hjælpeverbum i futur proche eller passé récent, se Tabel B!

Tabel A

subjekt, grundled nægtelse 1 pronomen plads 1 pronomen plads 2 sætningsvb, udsagnsled nægtelse 2 evt. vb 2 i pp, tillægsform
1. elle ne (n') me (m')
te (t')
nous
vous
se (s')
le (l')
la (l')
les
y
en
donne
invite
souvient
pas    

2. elle ne (n') le (l')
la (l')
les
se (s')
lui
leur
y
en
a
est
pas donné
invité
souvenue
3. elle ne (n') lui
leur
en a pas donné
4. il n' y en a pas eu
  • Nægtelsens første led, ne (n'), skal anbringes umiddelbart efter subjekt.
  • Der er 2 pladser til rådighed for personlige pronomener samt y/en.
  • Sætning 1 i skemaet er i nutid, mens sætning 2 står i passé composé
  • Sætning 3 illustrerer kombinationen dativobjekt + en, mens sætning 4 indeholder både y og en.
.
A   Evt. nægtelse placeres omkring sætningsverbet, idet ne (n') placeres umiddelbart efter subjektet.
elle ne me les donne pas hun giver mig dem ikke
B   Samtlige personlige pronomener samt y/en skal stå foran verbet.
elle le connaît
il leur parle
on y va
hun kender ham
han taler med dem
vi går derhen/derind/i gang
C   I sætninger med 2 pronomener, hvor det ene er objekt og det andet er dativobjekt, skal dativpronomenet stå forrest, når det er 1./2. person.
elle me/te les donne (= les fleurs)
il nous/vous le dit
hun giver mig/dig dem
han siger det til os/jer/Dem
Er dativobjektet 3. person (lui/leur), står objektet forrest.
je le lui ai dit
tu le leur as dit
elle (ne) les lui a (pas) donné
jeg har sagt det til ham/hende
du har sagt det til dem
hun har (ikke) givet ham dem
D   Indeholder sætningen y/en, står det personlige pronomen, som er objekt eller dativobjekt, forrest.
elle ne t'en donne pas
elle ne vous y invite pas
elle ne les en accuse pas
elle ne s'en est pas accusée
elle ne leur en a pas parlé
hun giver dig ikke nogen (af dem)
hun inviterer Jer ikke (til det)
hun anklager dem ikke for det
hun har ikke anklaget sig selv for det
hun har ikke talt med dem om det
E   Indeholder sætningen både y og en, står y forrest.
il y a eu des problèmes ?
non, il n'y en a pas eu
har der været problemer?
nej, der har ikke været nogen
F   Ved imperativ (bydemåde) sættes det personlige pronomen kun foran verbet, hvis imperativen er benægtet.
ce livre est mauvais, ne le lis pas ! denne bog er dårlig, læs den ikke!
Er imperativen bekræftende, flyttes det personlige pronomen om bag verbet og forbindes med bindestreg. Hermed bliver me/te erstattet af moi/toi, de ubundne former.
aide-moi/aidez-moi !
dépêche-toi !
dépêchez-vous !
hjælp mig!
skynd dig!
skynd Dem!
G   I spørgsmål med inversion (omvendt ordstilling), anbringes pronomenet efter verbet og knyttes til det med bindestreg.
voulez-vous un café ? vil De have en kop kaffe?

   

Tabel B - Pronomenernes placering ved modalverbum/aller/venir

  • I sætninger med modalverbum (mådesudsagnsordene devoir/pouvoir/savoir/vouloir) eller med aller brugt som hjælpeverbum i futur proche eller med venir brugt som hjælpeverbum i passé récent flyttes pronomenerne hen foran infinitiven, dvs det almindelige verbum, som står i navnemåde (også på fransk!), hvilket også er den logiske plads.

subjekt, grundled nægtelse 1 modalvb/
aller/venir
nægtelse 2 pronomen plads 1 pronomen plads 2 verbum i infinitiv
elle ne doit
peut
veut
sait

va
vient*
pas me (m')
te (t')
nous
vous
se (s')
le (l')
la (l')
les
y
en
donner
inviter
souvenir
le (l')
la (l')
les
se (s')
lui
leur
y
en
lui
leur
en donner
il y en avoir

7.1.3    Ubundne personlige pronomener

  • Ubundne personlige pronomener hører hjemme i sætningen på andre pladser end foran sætningsverbet, eller de sættes udenfor sætningen, hvilket som regel markeres med komma.
  • De ubundne pronomener er betonede.
sg
ental
1. person moi jeg/mig
2. person toi du/dig
3. person m lui han/ham
3. person f elle hun/hende
pl
flertal
1. person nous vi/os
2. person vous I/jer/De/Dem
3. person m eux de/dem
3. person f elles

   

A   Ubundne personlige pronomener anvendes forstærkende, ofte for at fremhæve modsætning. De anbringes først eller sidst. På denne måde (mis)bruges de hyppigt i talesprog.
moi, j'ai raison, toi, tu as tort !
lui, il est fou/il est fou, lui !
jeg har ret, du har uret
han er skør/tosset
B   Ubundne personlige pronomener anvendes efter verbet être som prædikat (omsagnsled).
ce n'est pas lui qui fume, c'est moi ! det er ikke ham, der ryger, det er mig
C   Ubundne personlige pronomener anvendes efter præposition.
elle sort avec lui hun går ud med ham
D   Ubundne personlige pronomener anvendes efter adjektiv og sammenlignende que (qu'), dvs. i sammenligninger som andet sammenligningsled.
ils sont plus forts que nous de er stærkere end os
E   Ubundne personlige pronomener anvendes ved bekræftende imperativ (bydemåde), se afsnit 7.1.2 F.

Opdateret: | Tilbage