8.   En og y

adverbialpronomener, biordsagtige stedord

  • Fransk har et par småord, som på én gang opfører sig som pronomener og som adverbier. Derfor kaldes de oftest adverbialpronomener. En tilsvarende sproglig størrelse findes ikke på dansk, og man skal vænne sig til dem og til deres uhyre udbredte anvendelse.
  • En + y kan opfattes som adverbier ud fra deres betydning og indhold: en betyder 'derfra/deraf', mens y betyder 'dér/derind(e)/deri'. Og begge kan de ud fra deres placering i sætningen opfattes som pronomener, idet de erstatter tidligere nævnte størrelser og skal anbringes foran sætningsverbet.
  • 8.1   en
  • 8.2   y
  • Ordstillingsregler

   

8.1   En

  • En erstatter præpositionen (forholdsordet) de (d') + styrelse. En har forskellige betydninger, som afhænger af, hvad der vises tilbage til.
  • En anbringes foran sætningsverbet. Det er - som de andre bundne pronomener - bundet til denne plads.

A   En erstatter delingsartikel og substantiv.
Eftersom delingsartiklen består af præpositionen de (d') + bestemt artikel, skal en bruges, når det, man taler om, er blevet nævnt og ikke behøver gentagelse.
tu as de l'argent ?
non, je n'en ai pas
har du (nogen) penge?
nej, jeg har ikke (nogen)
B   En har fra-steds betydning. Præpositionen de (d') betyder ‘fra’.
tu es allé chez le boulanger ?
oui, j'en (re)viens
har du været hos bageren?
ja, jeg kommer derfra
C   En indgår i forskellige faste og almindelige udtryk.
Det gælder om at lægge godt mærke til den fuldstændige infinitiv, når du slår et ord eller et udtryk op, fx 'at tale om ngt' = parler de qc, som angiver, at her kan en komme på tale.
elle parle de sa voiture ?
oui, elle en parle
taler hun om sin bil?
ja, hun taler om den
Faste udtryk: Se afsnit 14.4 for flere udtryk og eksempler.
s'en aller
je m'en vais maintenant
s'occuper de q/qc
il s'occupe de ses enfants
y en avoir
il y en a qui pensent que...
en vouloir à q
tu m'en veux ?
at gå sin vej
jeg går (min vej) nu
at passe (om børn mm)/tage sig af
han passer sine børn
at være nogle
der er nogle, der mener, at...
at være vred/gal på én
er du vred på mig?
D   I moderne fransk bruges ubundet personligt pronomen, når der vises tilbage til en person.
il s'en souvient
il se souvient d'elle
han husker det
han husker (kan huske) hende

   

8.2   Y


   
A   Y med stedsbetydning 'dér/derhen/dertil/deri' mm.
il est au Danemark ?
oui, il y est
er han i Danmark?
ja, han er (dér)/det er han
B   Y i forskellige udtryk.
Det gælder om at lægge godt mærke til den fuldstændige
infinitiv, når man slår noget op, fx s'intéresser à qc, som angiver, at her kan y komme på tale.
tu t'intéresses au football ?
oui, je m'y intéresse beaucoup
   
er du interesseret i fodbold?
ja, jeg er meget interesseret (i det)
Faste udtryk:
Se afsnit 14.4 for flere eksempler.
s'y prendre
comment est-ce que vous vous y prenez ?
y avoir
il y a une mouche dans la soupe
y être
tu y es, Pierre ?
at bære sig ad
hvordan bærer De Dem ad?
   
at være, findes
der er en flue i suppen
at være med
er du med, Peter?
C   I moderne fransk bruges ubundet personligt pronomen, når der vises tilbage til person, se afsnit 7.1.3.
il y pense
il pense à elle
han tænker på det
han tænker på hende

Opdateret: | Tilbage