Nytår 2017.

 

Så er det blevet 2017, og det bliver sikkert endnu et herrens år, som man kan synge om, glæde sig til og frygte på samme tid.

Glæden hører hjemme i den private sfære, dejlige stunder med den nære familie, børn og svigerbørn og børnebørn, gode timer i venners behagelige selskab, hyggelige middage og højtider.

Frygten hører hjemme i den offentlige sfære, hvor medierne bombarderer os med breaking news, reklamer, valgberetninger, kongerøgelse, terrorangreb og populistiske politikere, som man ikke skal tro på et eneste sekund.

 

Det er gået op for mig, at selvom jeg har brugt hele min karrière som underviser på at give mine elever viden og kritisk sans, så har de yngre generationer nogle ofte overraskende og chokerende meninger og holdninger med hensyn til, hvad der sker i samfundet og i den politiske udvikling. Mange mangler viden og indsigt, overblik og dømmekraft i deres mere og mere individualistiske og facebook-overfladiske opfattelse af virkeligheden.

 

Lad mig derfor give et lille rids af en politisk-historisk ABC:

- Vores demokrati er udviklet på basis af tankerne om frihed, lighed og broderskab, disse idealer som skabte den franske revolution i 1789.

- Den danske Grundlov fra 1849 indførte et vist demokrati i landet og indskrænkede kongens magt.

- Med industrialiseringen (ca. 1850-1950) fulgte kapitalisme og socialisme. Kapitalister var dem der ejede fabrikker og produktion, jord, penge og kapital, socialister blev og var arbejderne, som kun ejede deres arbejdskraft.

- Samfundet udviklede sig, således at der blev et politisk højre og et venstre. Højre var borgerskabets og kapitalistenes parti og blev i 1915 Det konservative Folkeparti. Partiet Venstre blev stiftet i 1870 og var dengang et venstreorienteret bondeparti, da de gik ind for lighed, skolegang mm.

- I 1884 blev Socialdemokratiet dannet som parti, og de vandt regeringsmagten i 1924 og var i mange år landets største parti. Thorvald Stauning var statsminister i flere omgange, senest indtil 1952, og gennemførte socialreformen i 1933, fundamentet for den danske velfærdsstat, som vi alle nyder godt af.

- Socialdemokratiet og andre arbejderpartier udsprang af arbejderbevægelsen, som stiftede fagforeninger og kæmpede for bedre løn- og arbejdsvilkår. Disse partier er i dag, hvad man betegner som politisk centrum-venstre.

 

Som det fremgår af ovenstående, har Danmark ikke opfundet folkestyret eller demokratiske valg. Danske værdier er noget vås, for vores værdier er europæiske og internationale. Vi har rettigheder og pligter som i alle andre demokratier. Vi støtter menneskerettighederne og de internationale konventioner, vi har tilsluttet os. Vi har ret til at mene hvad som helst om hvad som helst. Vi har ret til at stemme på SF eller Liberal Alliance, men mange ”glemmer” eller ”gider ikke” skaffe sig viden om det parti eller den politik de stemmer på, og man kan synes om Lars Løkke eller enhver svigermors drøm Kristian Thulesen Dahl.

Men kun på det personlige plan, for på det politiske plan har man pligt til at skaffe sig viden og indsigt, før man fremfører løsagtige og overfladiske meninger. Man har ret til at mene hvad som helst, det er ikke forbudt, men det er dumt og ukvalificeret og kan ikke tages alvorligt...

 

Der var (også) i 2016 begivenheder, som var rystende og chokerende, bevægende og sørgelige. Terror, naturkatastrofer, krigen i Syrien, Assad og Putins uhellige alliance.

 

Men lad mig nævne nogle gode ting i udviklingen:

- Fattigdommen i verden er faldet støt i mange år, og nu lever ”kun” 11% i ekstrem fattigdom. (Der er også fattige i Danmark, men regeringen har afskaffet både fattigdomsgrænsen og optællingen.)

- Verden er blevet mere fredelig, der er mindre krig, end der tidligere har været. Det lyder mærkeligt, fordi vi hele tiden hører om og ser krige og konflikter.

- Kriminaliteten i Danmark, også voldskriminaliteten, er faldet, selvom vi næsten hele tiden hører om bandeskyderier og fup og svindel på Internettet.

 

Vi har fået ny regering, og de borgerlige er glade, højrefløjen kan fryde sig. Fra min position kan jeg konstatere, at både denne regering og Lars Løkkes tidligere Venstre-regering træffer og har truffet en lang række forkerte beslutninger:

- automatiske nedskæringer hvert år på kommunernes og sundhedsvæsnets bevillinger

- nedskæringer på SU (Statens Uddannelsesstøtte), på gymnasierne og på de unges muligheder for uddannelse

- afskaffelse af afgiftsnedsættelse for el-biler og lavere afgift på store, dyre biler

- landbrugspakken tillader mere gødning og forurening

- nedskæringer på miljø- og naturbeskyttelse

- manglende indsats for miljø, forskning, innovative tiltag

- stramninger – igen, igen – på flygtninge- og integrationsområdet

- kontanthjælpsloftet, som sørger for mere fattigdom.

 

Integrationsminister Inger Støjberg og Dansk Folkepartis Martin Henriksen er stolte af den skrappe (umenneskelige) politik, som går lige til grænsen af de internationale konventioner, som de også gerne vil ændre på. Føj for den lede, de skulle skamme sig!!!

 

Det siges, at vi er (næsten) kommet os efter finanskrisen 2008-2010. Godt. Men har spekulanterne betalt deres gæld, har Roskilde Banks investorer og aktionærer fået deres penge?

- Hvorfor får økonomisk og finansiel griskhed stadig lov til at blomstre?

- Hvorfor indfører regeringen (og EU) ikke en skat på alle finansielle transaktioner?

- Hvorfor bliver de meget rige hele tiden meget rigere?

- Hvorfor er der ikke kontrol med kapitalismens skadelige effekter?

Det er vist ikke disse spørgsmål, der diskuteres i Finansministeriet...??? Men de burde ikke bare diskuteres, de burde håndteres, især på internationalt niveau.

 

Jeg håber, at Skat i 2017 får hevet nogle af de 12 mia. kroner hjem, som de har udbetalt til internationale svindlere. De penge ville lune hos kommunerne og på sygehusene. Det er ufatteligt, at det tilsyneladende har været ret nemt at få pengene lokket ud af Skat, og man må håbe, at Skat bliver oprustet til at udføre mere og bedre kontrol.

 

Lad mig også håbe for 2017, at populisterne får mindre vind i sejlene, dvs. at de i højere grad bliver gennemskuet, og at deres falskhed afsløres.

Populister er fx Donald Trump, desværre kommende amerikansk præsident, Nigel Farage, leder af det britiske parti UKIP (United Kingdom Independence Party), Frauke Petry, leder af det tyske parti Alternative für Deutschland, Marine Le Pen, leder af det franske parti Front National. Man kunne nævne mange flere...

 

Populisterne har fælles træk. De vigtigste er:

- de taler imod de etablerede partier og ser sig som værende anderledes (hvilket de også er, bl.a. fordi de ikke respekterer den politiske kultur, som er en del af folkestyre og demokrati)

- de er nationalistiske (selvom nationalismen for længe siden har vist sin afmagt, bl.a. gennem et utal af krige, herunder to verdenskrige. Det ligger i nationalismens natur, at ens egen nation/land er bedre og mere værd end alle andre – føj!)

- de er imod fremmede og flygtninge, især folk fra de muslimske lande (holdningen er i bund og grund racistisk, ofte tilsat religiøs intolerance/fundamentalisme)

- de vinder tilhængere ved at appellere til frygt og had (disse menneskelige følelser kan desværre få folk til at handle vanvittigt og umennskeligt, tænk bl.a. på nazismen, fascismen og Sovjetunionens kommunistiske fangelejre)

- de siger, at de taler på hele folkets vegne (det er en tidligere hørt påstand, som bl.a. også blev brugt af Hitler, Mussolini, Franco og Stalin, og som i dag bruges af bl.a. de tidligere nævnte populister samt Erdogan i Tyrkiet og Putin i Rusland)

- deres ”løsninger” på vores problemer er altid negative og bagstræberiske (men man kan altså ikke skrue historien tilbage, hverken ved hjælp af ”danske værdier” eller ”Make America Great”, lukkede grænser eller mindre EU)

- de ser fuldstændig bort fra samfundets mindretal og fra alle anderledes tænkende (det gælder både etniske mindretal og de intellektuelle, der tænker kritisk og selvstændigt. Et demokratis styrke skal måles på menneskelige værdier frem for økonomiske).

 

Hvad ønsker jeg så for 2017?

 

Jeg ønsker mere omtanke, kløgt og menneskelighed, mere humanisme, måske ligefrem mere næstekærlighed, selvom det er et kristent ord, og selvom jeg er ateist.

Jeg ønsker et 2017 med mere glæde og mindre frygt og had.

 

Godt nytår til alle!